Home to www.racegallery.dk
DRCMU Tinglev 02/06 2007
Tinglev klubben har indtil nu kun afholdt Touring Car klub og den aktive klub i det sønderjyske startede allerede deres Off-Road bane projekt sidste år hvor tårnet blev bygget og banebygningen blev påbegyndt.
Igen var det tæppe underlag, tæppet er dog lidt anderledes end det var man anvender i Ejstrupholm og Odense og der blev meget tidligt kørt gummi i banen som giver godt greb. I udgangen til den fjerne langside var der anlagt en høj stejlkurve og hvis man ramte den rette linje i svinget kom man virkeligt hurtigt ud på det lige stykke som gik over i et langt hop inden et 90 graders sving. Underlaget var ikke blevet jævnet ret meget inden tæpperne var lagt ud og det gav udfordringer i at få sat bilen korrekt op.
Banen blev officielt indviet af formanden af Tinglevs kulturudvalg som også nåede at prøvekører banen med en bil udlånt af et klubmedlem. Formanden roste klubbens bestyrelse for at de har kunne skaffe midler og sponsorer så de har kunne åbne to baner inden for få år.
Desværre var deltagerantallet kun på 30 til dette løbet, lidt en skam for klubben havde skabt nogle virkelig gode rammer til løbet hvor det var mulighed for at sidde indendørs i deres klublokaler ved indendørs banen eller i eget telt ved banen.

Stock
Der var fra dagens start kamp imellem Jesper Rasmussen og Alexander Breiner, men også Martin Kristensen blandede sig - men var knap så hurtigt kørende som Jesper og Alexander men Martin kørte mere stabilt.
Alexander sikrede sig Pole foran Jesper og Martin, "ny dreng" i klassen var den lokale Tobias Hansen som om fredagen købte en brugt B4 og farmand måtte bruge hele natten til at montere udstyret i bilen.
Første finale startede lidt rodet og med lidt sammenstød på langsiden, Alexander kom kort efter fri af de øvrige og kunne kører en sikker første plads hjem foran Martin Kristensen og Eli Lundgaard.
Anden finale lavede Alexander og Jesper et par kørerfejl og Martin stak af og kunne kører alene i front uden på noget tidspunkt være under pres. Jesper og Alexander havde et par dyster hvor også Eli begyndte at blande sig. Alexander sluttede som to´er og Jesper treer foran Eli
Tredje finale blev igen en noget rodet affære hvor faktisk alle lavede flere kørerfejl, i starten havde Martin lagt sig i spidsen og så ud til at ville vinde løbet, men et par kørerfejl og en hurtig Alexander kørte sig op til Martin, Alexander smuttede forbi Martin, længere nede i feltet kæmpede Jesper med Eli om tredje pladsen og på sidste omgang lykkes det Jesper at smutte forbi Eli og sikrede sig den samlet tredje plads.

Stock Top3
1. Alexander Breiner
2. Martin Kristensen
3. Jesper Rasmussen

2WD
I 2WD klassen var der flere lokale deltagere og Rasmus Callesen så længe ud til at kunne kører lige op med Christer Rasmussen og Martin Søndergaard som kørte godt til fra første kval runde. Men Rasmus holdte ikke hovedet koldt han udgik i to af de tre kval runder og det gav kun adgang til B-Finalen.
Christer Rasmussen havde derimod virkelig fået fart i bilen og sikrede sig pole foran Martin Søndergaard, noget uvant for Lars Alex var kun treer i kvalifikationen. Lokale Mike Hansen og Casper Rasmussen sikrede en plads i den eftertragtet A-finalen.
Allerede efter et par sving i første finale havde Christer opbygget et pænt forspring til Martin Søndergaard som måtte forsvare sin placering da Lars Alex pressede hårdt på, Christers første plads var ikke på noget tidspunkt i fare. Midtvejs i finalen fik Lars Alex klemt sin bil forbi Søndergaard, som mistet lidt ved berøringen men kunne holde tredje pladsen. Søndergaard fik kørt sig op til Lars Alex igen og gik indenom Lars Alex som kom helt ud i det beskidte spor på banen og Martin kørte andenpladsen hjem i første finale.
Anden finale startede som den første og Martin og Lars Alex foresatte hvor de slap sidste gang, cirka midtvejs hænger de sammen og det gav plads til Rene Jespersen og Lars Kristensen som havde deres kamp om fjerde pladsen som på et splitsekund blev forvandlet til kampen om andenpladsen. Martin og Lars Alex kæmpede videre bagved Lars og Rene, Martin måtte trække sig med en defekt og det gav Lars muligheden for at komme op til Lars Kristensen som havde overtaget andenpladsen, da Rene havde lavet en fejl og kort efter lavede Lars også en kørerfejl og Lars Alex fik andenpladsen serveret på et sølvfad. Christer holdt sig alene i front og kunne sikrede sig den samlet første plads.
I tredje finale var Martin Søndergaard igen uheldig og måtte udgå, og endnu engang kunne Martin se en flot præstation i kvalifikation smuldre væk i finalerne, man må håbe for Martin at uheldet vender til held og at han kan få omsat sin hurtighed til resultater. Christer lavede flere kørerfejl i sidste finale og det gav Lars Alex frit løb i front som sikrede sig den samlet andenplads og lokale Casper Rasmussen kørte meget overraskede en andenplads hjem i den sidste finale, Lars Kristensen sluttede i sidste finale på tredjepladsen og blev også samlet treer.
Rasmus Callesen vandt suverænt B-finalen foran Kurt Kristensen og Rasmus beviste at han havde potentialet til kæmpe med i en A-finale.

2WD Top3
1. Christer Rasmussen
2. Lars Alex
3. Lars Kristensen

4WD
Kim Nielsen var fra starten af dagen flyvende med hans Losi og med Ulrich Rasmussen som forfølger. Konrad Berger har allerede efter to løb skrottet sin X-6 og skiftet til en Losi 4WD og bil/klasseskift er jo heller ikke uvant for Konrad. Konrad havde en god debut med sin nyerhvervelse og kørte sin Losi ind på en flot tredje plads i kvalifikationen foran Christian Williams.
Kim Nielsen fortsatte den hurtige kørsel i finalerne, hvor Ulrich Rasmussen havde fundet lidt mere speed og kunne i første finale følge Kim indtil en kørerfejl fra Ulrichs side gav Kim luft til at kører en sikker sejr hjem. Freddy Nielsen kørte sig op fra en startplacering som nr. otte til en tredjeplads, flot kørt Freddy.
I anden finale stak Kim af sted og kunne kører en velfortjent sejr hjem, Christian Williams var kommet godt af sted i anden finale og var begyndt at få kontakt til Ulrich, men hen imod slutningen af finalen lavede Christian et par småfejl, men holdte sin placering.
I tredje finale stak Kim og Ulrich af sted imens der slagsmål iblandt de øvrige finalister og Christian var slagets taber og hans forhåbninger om en samlet tredje plads brast. Konrad som ikke havde udvist stabil kørsel i de to foregående finaler kørte en tredje plads hjem i sidste finale efterfulgt af Freddy Nielsen som igen kørte sig op igennem feltet og kunne slutte dagen som samlet treer og med startplacering som nr. syv kørte Michael Gøhns sig op til en samlet fjerdeplads, nok et af Michaels bedste løb nogensinde.

4WD Top3
1. Kim Nielsen
2. Ulrich Rasmussen
3. Freddy Nielsen

Peter Gøhns vandt B-finalen i tæt kamp med Brian Nielsen.

Tak til Tinglev klubben for et godt arrangement, med Ole Strandlyst som løbsleder klappede alt som det skulle. Måske skulle klubben kigge på deres priser i køkkenet til næste løb!! Jeg betalte 50 kr. for tre rundstykker, fik dog tilbuddet om jeg ville have ost på - hmm.. Ved godt at sønderjyder er kendt for at være gode handelsfolk, men her gik de vist over stregen, men jeg håber at pengene går til noget gavnligt i klubben.
Ses igen om fire uger i Aalborg.

Resultater og den samlet stilling kan ses på www.drcmu.net
[Click to enlarge image] [Click to enlarge image] [Click to enlarge image] [Click to enlarge image] [Click to enlarge image] [Click to enlarge image]
[Click to enlarge image] [Click to enlarge image] [Click to enlarge image] [Click to enlarge image] [Click to enlarge image] [Click to enlarge image]
[Click to enlarge image] [Click to enlarge image] [Click to enlarge image] [Click to enlarge image] [Click to enlarge image] [Click to enlarge image]
[Click to enlarge image] [Click to enlarge image] [Click to enlarge image] [Click to enlarge image] [Click to enlarge image] [Click to enlarge image]
[Click to enlarge image] [Click to enlarge image] [Click to enlarge image] [Click to enlarge image] [Click to enlarge image] [Click to enlarge image]
[Click to enlarge image] [Click to enlarge image] [Click to enlarge image] [Click to enlarge image] [Click to enlarge image] [Click to enlarge image]
[Click to enlarge image] [Click to enlarge image] [Click to enlarge image] [Click to enlarge image] [Click to enlarge image] [Click to enlarge image]
Powered by Extreme Thumbnail Generator